Jeg er en pige på 18 år, som både har cøliaki og laktoseintolerence, og det er ikke altid lige nemt.

Da vi først opdagede det:
Jeg har været omkring 9 år da vi først opdagede at jeg havde cøliaki, og jeg var derfor den eneste i familien på det tidspunkt. Jeg kan ikke huske super meget fra dengang, men noget jeg kan huske er, at jeg altid havde slik i nogle specielle skabe i skolen, så hvis nogle delte ud, så kunne jeg være med. Mine forældre var gode til at finde på løsninger i forhold til fødselsdage osv. hvor de snakkede med forældrene om hvad der skulle spises, og så ville jeg få et alternativ.

Nu:
Jeg er lige gået ud af gymnasiet, og i forhold til cøliaki, så har det været en overraskende svær tid. Personligt, så er det blevet meget meget nemmer både at spise ude, men også selv at tage kontakt med folk, så jeg kan spise og drikke det samme som dem.
Der har dog været nogle episoder, hvor det ikke helt er gået op for det fællesskab jeg var en del af, hvor vigtigt det egentlig er for mig at spise glutenfrit. Det har resulteret i, at jeg ikke har følt mig ligesom de andre og unormal, selvom jeg jo ikke er det.

Alkohol:
Alkohol blev først et “problem” for mig da jeg startede i gymnasiet. Jeg var i tvivl om hvad jeg måtte drikke. Jeg søgte lidt på internettet, og fandt ud af hvilke cidere der ikke er gluten i, og hvilket alkohol med højere procenter jeg måtte drikke.

Fritid:
At skulle på cafe med venner og veninder er altid hyggeligt. Man skulle tro at det er svært at finde både laktose og glutenfri mad, men det er ikke altid så svært som man tror. De fleste gange kan man ringe i forvejen og spørge om der der noget gluten eller laktosefrit. Hvis man bare skal have en kaffe, er der rigtig mange cafeer som kan søge for mandelmælk eller laktosefri mælk, så det er dejlig nemt.
Hvis man har lyst til en lille is, så er det primært sorbeter der er glutenfri medmindre personalet selvfølgelig oplyser noget andet.

Hvis der er spørgsmål eller lignende, så er I mere end velkommen til at kontakte mig eller kommentere dette opslag.

Mange hilsner Christine :))