Energitæt og hurtig morgenmad
Morgenmad

Energitæt og hurtig morgenmad

Ved cøliaki kan det være svært at finde inspiration til en energitæt og hurtig morgenmad – specielt hvis man ønsker at undgå indkøb af glutenfrit dyrt og ofte energifattigt brød – eller hvis man ønsker at undgå at bage flere gange i løbet af ugen.

Glutenfri havregryn* (Køb evt. til fordelagtig pris hos REMA 1000) med mandler (OBS: For spor af hvede) og mælk (evt.laktosefri, soya eller mandelmælk – OBS: Husk altid at tjek for gluten i de naturlige produkter).

Glutenfri havregryn* med mælk kan evt. tilsættes lidt hindbær- eller boysenbærsyltetøj (evt. hjemmelavet med reduceret sukkerindhold). Kombinationen lyder skør, men det smager super godt og minder lidt om smagen af gammeldags studenterbrød med sprød bund lagt sammen med syltetøj:-)

Det hele kan også koges som grød evt. med vand i stedet for mælk samt en knivspids salt. Lidt mælk kan evt. hældes på den varme grød. Den rene grød med mandler smager også skønt med drys af kanelsukker.

* OBS. Vær opmærksom på, at ved cøliaki tåler man først glutenfri havregryn når tarmens slimhinde er normaliseret. Spørg evt. din læge, ambulatorie eller diætist til råds, hvis du er i tvivl om du tåler dette. Læs evt. mere under: Cøliaki generelt.

Find mere inspiration til en glutenfri hverdag for hele familien på VillaGlutenfri.dk..

Du vil muligvis også synes om...

Populære artikler