VillaGlutenfri’s osteboller er velegnet både til morgenmad, frokost og som mellemmad til madpakken. Ostebollerne smager skønt med fx lidt salatmayonnaise, tomat og skinke. Ostebollerne mætter godt da de indeholder godt med fibre i form af Fiber Husk samt glutenfrie havregryn.
Antal: ca. 12 stk.
Ingredienser:
30 g Husk (den gule)
80 g Majsmel (Tjek ingrediensliste for evt. sport eller indhold af gluten!)
400 g Fuldkornsrismel
180 g Glutenfri havregryn (Findes som regel billigst i REMA 1000)
300 g Cheddar ost i små tern (Eller alternativt andet ost efter smag)
10 dl Lunkent vand
2 spsk. Tørret oregano
2 tsk. Salt
4 tsk. Bagepulver (Tjek ingrediensliste for evt. sport eller indhold af gluten!)
1 æg Til pensling
Fremgangsmåde:
Fiberhusk piskes i vandet lidt ad gangen.
Sæt skålen til side.
Bland alle de tørre ingredienser i en anden skål og tilsæt oste tern.
Nu er vand/husk blandingen geléreret
Hæld det tørre i skålen med det våde, rør og ælt det rigtig godt sammen.
Lad dejen trække i 5 min.
Skyld hænderne i koldt vand for nemmere at forme bollerne og sæt dem på en bageplade, pisk ægget sammen, pensl bollerne og bag dem i en forvarmet ovn på 200 grader i 30 – 35 min. til de er gyldne – HUSK ovnen må IKKE åbnes under bagning.
Se flere glutenfrie bageopskrifter på VillaGlutenfri.dk