Grovboller
Brød og kager

VillaGlutenfri’s hurtige grovboller

VillaGlutenfri’s hurtige grovboller er både velegnet til morgenmad, mellemmåltider og madpakken.

Ca. 12 stk.

5 dl Lunkent vand
1 tsk. Salt
2 tsk. Bagepulver
90 g Glutenfri havregryn* (Kan evt. købes hos REMA 1000)
75 g Solsikkekerner
200 g Fuldkornsrismel
40 g Majsmel
15 g Fiberhusk

Start med at røre fiberhusk ud i vandet, lad det stå til det bliver en tyk grød.

Bland imens alle de tørre ingredienser.

Rør det hele sammen, og ælt til sidst med hænderne, lad dejen hvile i 10 min. Til den bliver mere fast.

Kom koldt vand på hænderne og form dejen til boller og pensl med sammenpisket æg
og bag dem ved 200 gr. i 30 min. Undgå at åbne ovnen under bagning.

Grovbollerne holder sig max par dage i tætsluttet pose. VillaGlutenfri anbefaler at nedfryse de overskydende glutenfrie grovboller.

*OBS. Vær opmærksom på, at ved cøliaki tåler man først glutenfri havremel og glutenfri havregryn når tarmens slimhinde er normaliseret. Spørg evt. din læge, ambulatorie eller diætist til råds, hvis du er i tvivl om du tåler dette. Læs evt. mere under: Cøliaki generelt..

Find flere opskrifter og inspiration til en glutenfri hverdag for hele familien på VillaGlutenfri.dk.

Du vil muligvis også synes om...

Populære artikler