Fantastisk let til weekendhygge eller festivitas med indkøb af kød a la sous vide (fortilberedt). MENU tilbyder forskellige muligheder såsom kylling, diverse oksestege samt kalvecoulotte. VillaGlutenfri vælger vanligvis den meget meget møre kalvecoulotte – men denne ligger dog i den højere prisklasse.
Stegen steges på panden efter anbefalingen – blot nogle minutter på hver side for at opnå varme og stegeskorpe – i NENU’s butikker kan du med fordel forhøre dig hos slagteren ved eventuelle spørgsmål. Vær blot opmærksom på, at kød smurt med eventuelle krydderblandinger kan indeholde gluten!
Bearnaise kan laves selv og kan købes i adskillige udgaver uden indhold af gluten. Vær opmærksom på varedeklarationen – særligt ordet “stivelse” og “maltodextrin” uden anmærkning omkring hvor denne “stivelse”/ “maltodextrin” kommer fra! Hvis dette ikke er deklareret er det “no go”. Køb en hvor det er udspecificeret fx “stivelse fra kartoffel”, “stivelse fra majs” etc. Til info er REMA 1000’s egen bearnaise unden gluten.
Som tilbehør råstegte kartofler, bønner og rødløg.