Lækre glutenfri hytteost-pizzaer med masser af protein og to forskellige toppings – én klassisk med pepperoni og én frisk med kartoffel, mozzarella og rosmarin. Perfekt som nem hverdagsmad eller hyggelig weekendpizza.
2 stk
Ingredienser:
800 g hytteost
8 æg
7 dl rød Finax-mel
Salt og peber
Mutti pizzasauce
Pepperoni
Oregano
3 mozzarella (revet)
2 bagekartofler
Frisk rosmarin
Evt. hvidløgsolie til topping
Fremgangsmåde:
1. Blend hytteost og æg sammen med en stavblender, til massen er helt glat.
2. Hæld blandingen i en skål, og rør mel, salt og peber i.
3. Fordel dejen i to lige store portioner på hver sin bageplade med bagepapir, og form dem til pizzabunde.
4. Forbag bundene uden fyld i ca. 20 minutter ved 200 °C varmluft.
Topping 1 – Pepperoni:
5. Smør pizzasauce på den ene bund.
6. Drys med ca. 1½ revet mozzarella, læg pepperoni på og drys med oregano.
Topping 2 – Kartoffel & rosmarin:
7. Skær bagekartoflerne i ultratynde skiver på mandolinjern.
8. Fordel lidt af osten på bunden, læg kartoffelskiverne ovenpå, og drys resten af osten over.
9. Top med frisk rosmarin.
10. Bag pizzaerne færdige i ca. 10 minutter ved 200 °C varmluft, til de er gyldne og sprøde.
11. Dryp evt. med hvidløgsolie lige inden servering.
