Aftensmad Opskrifter

Gnocchi med hjemmelavet tomatsovs og parmesan

Gnocchi med tomatsauce er en klassisk italiensk ret, der kombinerer bløde kartoffel-gnocchi med en intens, hjemmelavet tomatsauce. Den er både enkel og smagfuld – perfekt til en travl hverdagsaften eller som en let gæstemiddag.

Her bruger vi både friske og dåse San Marzano-tomater for at opnå den ideelle balance mellem sødme og syre. Det hele toppes med friskrevet Parmigiano Reggiano, som løfter smagen og fuldender retten.

Ingredienser:

400 g friske San Marzano-tomater
400 g San Marzano-tomater på dåse
2 rødløg
4 fed hvidløg
Frisk timian
Frisk oregano
2 teskefulde æblecidereddike
Salt og peber, efter smag
Rummo gnocchi
Parmigiano Reggiano, til servering

Fremgangsmåde:

1. Forbered grøntsagerne:
Skær rødløg og hvidløg groft. Pluk timian og oregano.

2. Blend:
Blend de friske tomater sammen med rødløg, hvidløg, timian, oregano og æblecidereddike, indtil du har en jævn masse. Smag til med salt og peber.
OBS: Dåsetomaterne blendes ikke.

3. Tilbered tomatsaucen:
Hæld både de blendede ingredienser og de hele dåsetomater i en gryde. Varm op ved middel varme, og lad saucen simre, indtil den er reduceret og har en fast konsistens. Den er færdig, når den kan hænge fast på en ske.

4. Kog gnocchi:
Kog Rummo gnocchi i letsaltet vand i ca. 2 minutter, eller indtil de flyder op til overfladen. Tag dem straks op.

5. Anret retten:
Vend de færdigkogte gnocchi i den varme tomatsauce.
Top generøst med friskrevet Parmigiano Reggiano og server straks.

Du vil muligvis også synes om...

Populære artikler