Bjarnes Fisketeria
På restaurant

Luksusstjerneskud hos Bjarnes Fisketeria, Lemvig

Bjarnes Fisk og Fisketeria tilbyder ved forespørgsel at tilberede et skønt luksusstjerneskud i glutenfri variant.

Ved besøg hos Bjarnes Fisketeria kan frokosten nydes i fisketeriets dejlige omgivelser med udsigt over Lemvigs charmerende, kuperede by og lille hyggelige havn. Luksusstjerneskuddet består af glutenfrit brød med 2 store ikke-panerede, dampede rødspættefileter, tigerrejer, varm- og koldrøget laks. Det smager fuldstændigt fantastisk og fås til en yderst favorable pris.

Derudover kan man med fordel købe dejlig frisk fisk med sig hjem fra Bjarnes uimodståelige fiskebutik. Husk generelt at oplys, at der ikke tåles gluten – og forhør jer om mulighederne.

Lemvig er en skøn by, som også tilbyder mulighed for shopping af enhver art, og man kan tilmed også være heldig at se sæler som soler sig i havnen:-) – Og ikke langt fra Lemvig ligger Agger Tange og Thyborøn (direkte tog fra Lemvig til Thyborøn), hvorfra man kan tage på sælsafari.

Find inspiration til restaurantbesøg, skønne feriedestinationer og en glutenfri hverdag for hele familien på VillaGlutenfri.dk.

Du vil muligvis også synes om...

Populære artikler