På Amager, 2 minutters gang fra Lergravsparken station, ligger den hyggelige restaurant, Esmeralda.
Jeg var der for at fejre min venindes fødselsdag, men da jeg er den eneste i gruppen med cøliaki, skulle det selvfølgelig være et sted, hvor man kan få glutenfri mad. Restauranten har en super beliggenhed på Albaniensgade 6, 2300 Amager, med udsigt til Østrigsgade.
Hos Esmeralda kan man få alle pizzaer med glutenfri bund; dog skal man være opmærksom på, at det koster 20 kroner ekstra – det står ikke på menukortet.
Betjeningen var utrolig god, og vores otte retter kom forholdsvis hurtigt.
Jeg bestilte en hawaiipizza med skinke og bacon, som er lavet af kalkun, så restauranten er også målrettet personer, der ikke spiser svinekød. Til orientering er kalkunen også halalslagtet. Den glutenfrie pizzabund havde en god tykkelse, men den føltes en smule ubagt og blød – lidt til den søde side.
Hvis man har plads til dessert, så kan man få en dejlig snasket nutellapizza, som også kan laves glutenfri ;))
Alt i alt var det en god oplevelse.