En smagfuld og saftig glutenfri tærte med rabarber og hindbær, toppet med en sprød crumble – perfekt til sommerens kaffebord. Den kan også laves laktosefri;)
Bund og crumble (samme dej til begge dele):
400 g glutenfri havremel
400 g smør (blødt)
400 g sukker
Fyld:
1 bundt rabarber (ca. 300–400 g), skåret i små stykker
230 g frosne hindbær
150 g hindbærsyltetøj
60 g sukker
3 spsk majsstivelse
1 spsk citronsaft
Forberedelse dagen før servering:
Skær rabarberne i små stykker og kom dem i en skål.
Drys med 2 spsk sukker og 4 tsk vaniljesukker.
Dæk skålen til, og stil den på køl natten over.
Fremgangsmåde på severingsdagen:
1. Forvarm ovnen til 200°C (almindelig ovn).
2. Forbered fyldet:
Bland de frosne hindbær, hindbærsyltetøj, sukker, majsstivelse og citronsaft i en skål. Tilsæt de frosne rabarber, og rør forsigtigt, til fyldet er jævnt blandet.
3. Tilbered crumbledejen:
Bland havremel og sukker i en stor skål.
Tilsæt det bløde smør, og arbejd det ind i de tørre ingredienser, til dejen er smuldret og sammenhængende.
Del dejen i to portioner: cirka halvdelen til bunden og resten til toppen.
4. Forbag bunden:
Tryk halvdelen af dejen ud i en smurt tærteform (24–26 cm i diameter).
Forbag bunden i ca. 10 minutter, indtil den netop begynder at tage farve.
5. Samling og bagning af tærten:
Fordel fyldet jævnt over den forbagte bund.
Brug en ske til forsigtigt at blande fyldet sammen direkte i formen.
Fordel den resterende dej som crumble oven på fyldet.
Bag tærten i yderligere ca. 30 minutter ved 200°C, indtil toppen er gylden og fyldet bobler.
Serveringsforslag:
Tærten smager skønt både lun og afkølet – eventuelt med en skefuld flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.
