Desserter & søde sager Opskrifter

Gateau Marcel

Gateau Marcel er en intens og cremet chokoladekage med luftig mousse på toppen og friske hindbær som frisk modspil.

Ingredienser
250 g smør
250 g grofthakket mørk chokolade
9 æggehvider (ca. 2 dl)
250 g sukker
7 æggeblommer (ca. 1½ dl)
Friske hindbær

Fremgangsmåde

1. Forbered chokolademassen
Smelt smør og mørk chokolade i en gryde ved svag varme under omrøring, til det er glat. Tag gryden af varmen og lad det køle lidt af.

2. Pisk æggehvider
Pisk æggehviderne stive i en stor skål. Tilsæt halvdelen af sukkeret lidt ad gangen, og fortsæt piskningen i ca. 3 minutter, til marengsen er blank og sej.

3. Pisk æggeblommer
I en anden skål piskes æggeblommer med resten af sukkeret, til det er lyst og luftigt.

4. Kombiner chokolade og æggemasse
Vend den let afkølede chokoladeblanding forsigtigt i æggesnapsen. Vend derefter den sammen med marengsen – vend stille og roligt, så luften bevares i massen.

5. Bag kagen
Beklæd en springform med bagepapir og smør siderne. Fordel ca. 2/3 af dejen i formen og bag midt i ovnen ved 175°C i ca. 35 min. – midten må gerne være lidt underbagt.

6. Lad kagen køle helt af i formen på en bagerist.

6. Top med chokolademousse

7. Fordel den resterende chokoladeblanding (den ubagte del) ovenpå den kolde kage som en cremet topping. Pynt med friske hindbær.

Du vil muligvis også synes om...

Populære artikler